I 2030 har regeringen som mål at mindske landets udledning af CO2 med 70 procent og på lang sigt, fra 2050, stræber de efter at have en helt klimaneutral tilstand. Dette betyder, at der ikke vil være nogen nettoudledning af drivhusgasser til atmosfæren, som kan påvirke klimaet.
Den danske bygge- og anlægsbranche er en stor bidragyder til landets CO2-udledning, idet mere end 40 % af landets CO2-udledning stammer fra denne sektor.
Dette har i nogen tid givet anledning til bekymring, og branchen har arbejdet hårdt for at reducere sit emissions-aftryk. Ud over de enkelte virksomheders og organisationers indsats har politikerne også arbejde på løsninger for at nedsætte denne store CO2-udledning i byggeriet.
Hvad betyder det så for byggeriet?
Tilbage i 2021 indgik den daværende regering en bred politisk aftale med partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet med navnet ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Aftalen er trådt i kraft her i 2023.
Aftalen, der egentlig først skulle have været indført i 2027, men som blev fremrykket, betyder følgende:
Nybyggeri af bygninger på over 1000 m2 skal overholde en CO2-grænse på 12 kg pr. kvadratmeter om året. Denne forordning gælder ikke for andre byggerier, men CO2-fodaftrykket skal dog stadig beregnes. Foreløbig vil disse bestemmelser kun berøre en lille del af de nye projekter, da store bygninger udgør ca. 54 % af alle nybyggerier, hvilket svarer til anslået 340 byggesager årligt.
I 2025 vil der også blive indført en CO2-grænse for mindre bygninger. Det nøjagtige niveau for denne CO2-grænse er endnu ikke fastlagt og vil blive fastsat ved udgangen af 2023 efter to års indsamling af data om emnet.
Hvad regnes med i CO2-regnskabet?
Hvad skal man regne med i de 12 kg. CO2 om året, som grænsen er fastsat til?
Svaret er mere eller mindre alt. Mere specifikt opremser aftaleteksten følgende elementer: Produktionen af byggematerialerne, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget og vedligehold og udskiftninger over en 50-årig periode.
Hvordan forholder vi os til det hos Roskilde Fjordens El?
Vi har i mange i år arbejdet på et mere bæredygtigt og energivenligt byggeri, så vi hilser den nye aftale om et CO2-regnskab meget velkomment. Vi kigger dog mest frem mod 2025, hvor aftalen også kommer til at berøre de mindre byggerier, for på de helt store byggerier, vil det være bygherre og entreprenør, der kommer til at stå for at overholde det omtalte regnskab.
Vi arbejder allerede med energioptimering
Aftalen om CO2-grænser omhandler som sagt nybyggeri, men hvad med de eksisterende boliger? Dem er der trods alt mange flere af end nybyggerier.
Her har vi i Roskilde Fjordens El i mange år arbejdet med energioptimering af boliger.
Forbedring af boligens energieffektivitet starter med at undersøge isoleringen. Boligejere kan betale for en energirapport, som udpeger områder, hvor isoleringen skal forbedres.
En termografisk undersøgelse eller trykprøvning kan afsløre utætheder og træk, som medfører spild af penge på varmeregningen. Efterisolering gør ikke kun indeklimaet mere behageligt, men sparer også penge over tid. Der er sket betydelige fremskridt inden for isoleringsmaterialer, f.eks. hulmursisolering, udvendig beklædning, tætning af huller og revner og udskiftning af vinduer med mere effektive modeller. Når disse foranstaltninger er blevet gennemført, kan andre aspekter af hjemmet også vurderes med henblik på yderligere optimering af energiforbruget.
Energioptimering af dit hjem giver dig både et bedre indeklima, sparer dig penge i længden, men er også med til at sænke udledningen af CO2.