Har du hænderne skruet rigtigt på og lys i pæren?
Så står vi og mangler din hjælp hos Fjordens EL. Vi søger altid dygtige og kvalitetsbevidste elektrikere, der kan hjælpe os med at løse opgaver hos vores voksende kundekreds.
Kvalitet og god service fremfor alt
Fjordens El er et mindre firma, hvor vi bestræber os på at levere det allerbedste arbejde, når det kommer til elarbejde. Vores vigtigste fokuspunkter er smarte løsninger i høj kvalitet samt god service og rådgivning til vores kunder.
Kvaliteten skal være helt i top, og der gås ikke på kompromis. Vi slækker derfor aldrig på kvaliteten for at vinde en opgave; I stedet er det, vigtigt for os, at alle opgaver løses på den mest hensigtsmæssige måde.
Kombinationen af god kvalitet og formidabel service har sikret os mange lokale kunder, der vender tilbage igen og igen. Vi søger derfor dig, der både har helt styr på elektriciteten og forstår at give vores kunder den allerbedste rådgivning og service.
Fagligheden er i højsædet
Fagligheden er i højsædet hos os, og hvorfor ikke arbejde sammen med de bedste? Hos Fjordens EL holder vi os helt ajour med de sidste nye udviklinger på el-området, så vi kan sikre vores kunder de bedste løsninger.
Du skal derfor ligeledes holde dig opdateret og løfte din egen faglighed, så vi fortsat kan forblive de bedste – det er ikke for ingenting at vi blev finalister i Årets Elinstallatør i 2013, 2015, 2018 & 2020 og vandt konkurrencen i 2012, 2014, 2016, 2017 & 2019.
Vi forventer derfor, at:
Du er en fagligt dygtig elektriker
Du er kvalitetsbevidst og arbejder omhyggeligt med dine opgaver
Du har helt styr på lovgivningen Indenfor el-området.
Du er serviceminded og giver dine kunder den bedste rådgivning
Du har kørekort og kan fremvise en ren straffeattest
Til gengæld får du en fantastisk arbejdsplads hos Fjordens EL med mulighed for at udvikle din kunnen som elektriker. Vi er et dedikeret team, der går op i fællesskabet og den gode tone på arbejdspladsen. Du vil opleve stor frihed under ansvar i et tæt samarbejde med kollegaerne i firmaet.
Send meget gerne din ansøgning til fj@fj-el.dk eller ring til os på 46 78 78 79