I dag er det næsten utænkeligt med en hverdag uden strøm, men danskerne fik først for alvor adgang til elektriciteten i slutningen af 1800-tallet. Før da måtte lys og varme komme fra afbrænding af kul, gas eller lignende brændbare materialer. Da elektriciteten først kom til landet, var det hovedsagligt i storbyerne, det kunne mærkes.
I København gav elektricitet mulighed for oplyste gader, sporvognen kunne køre helt uden generende lugte, og reklamer kunne blive lyst op. Elektricitet ændrede derfor både storbyernes udseende, men ikke mindst storbyens liv.
Thomas Edisons lysmaskine inspirerer storbyerne
På verdensudstillingen i Paris i 1881 deltager den amerikanske opfinder og videnskabsmand Thomas Edison med sine nyeste påfund. I 1881 udstiller han både sin glødelampe og lysmaskine, der er et elektrisk system, der kan køre uden afbrydelser. Det er sin første af sin slags, og det vækker derfor stor opsigt. Thomas Edisons lysmaskine er første skridt mod, at danskerne dropper gas og petroleum og går over til at bygge elværker i stedet. Det blev det helt store tilløbsstykke på udstillingen, og det satte gang i etableringen af blandt andet det første elværk overhovedet i Danmark.
Sådan fik vi strøm i storbyerne
Nye teknologiske udviklinger i slutningen af 1800-tallet giver fornyet kraft til storbyerne. I begyndelsen blev strøm produceret ved hjælp af dampmaskiner.
Omkring 1890’erne gav dampmaskinen ekstra energi til industrialiseringen, så den kunne tage fart i både Danmark og andre lande. I stedet for at bruge menneskelig arbejdskraft, kunne store eldrevne maskiner tage over og effektivisere mange arbejdsgange. Dampmaskiner var det første trin på vejen til elektricitet ud i alle afkroge af hverdagslivet. Elektriciteten har været med til at skabe den storby, København er blevet, og ikke mindst de former for industri, der har kunne eksistere gennem tiden. De store eldrevne maskiner blev hele grundlaget for, at industrialiseringen og effektiviteten kunne intensiveres – og storbyerne tiltrækker ny arbejdskraft og kan vokse.
De første elværker etableres
Det første elværk blev skabt af en urmager fra Køge, men hurtigt følger andre storbyer som Odense, Aalborg og ikke mindst København trop. I København ser man særligt mulighederne for at oplyse byen med strøm i stedet for gaslamper. I 1892 bliver det første elværk ”Gothersgade elektriske Centralstation” i København etableret.
Jævnstrøm var første skridt
I begyndelsen kunne elværkerne i Danmark kun producere jævnstrøm, og derfor dukkede mange nye elværker op. Jævnstrøm kan ikke ”rejse” så langt som vekselstrøm. Derfor skulle der flere elværker til, hvis københavnerne skulle have glæde af elektriciteten i hele byen. I starten af 1900-tallet er den generelle opfattelse, at vekselstrøm er farligt. Derfor pressede fabriksejere og forretningsmænd kommunen, så der kunne etableres flere elværker, der kunne forsyne deres virksomheder og kunder. Først i 1906 vælger Borgerrepræsentationen, at de kommunale elværker skal gå over til vekselstrøm. Fordi ingen af de tidligere elværker kunne klare kapaciteten, bygges H.C. Ørstedsværket, der åbner i 1920.
Strøm til borgerne i København
De første aftagere af el er industrien, men også forlystelsesparker åbner med elektrisk lys og elektriske tog på skinner. I 1897 skiftede sporvognene fra syretanke, der stank, til luftledninger med elektricitet. De nye ændringer sætter sit spor på københavnernes daglige liv og transport rundt i byen. Selvom elektricitet blev brugt af industrien før, er det først i 1910, at elinstallationer bliver tilgængelige for den almindelige borger i København. Nyopførte huse får installeret el, så beboerne kan få adgang til glæderne. Det er dog kun i storbyerne, der er strøm tilgængeligt, for ude på landet tager det lang tid, før elektriciteten når ud i alle afkroge af landet.
Sådan ændrer strøm i København byens udseende og liv
I 1800-tallet var centrum af København Kongens Nytorv, og derfor starter kommunen også med at etablere elektrisk gadebelysning der. Ved kong Christian IX og dronning Louises guldbryllup i 1892 fik de nye gadelamper med elektricitet deres debut. I løbet af 1899 får både Strøget og Købmagergade også elektrisk belysning, og i. I 1907 kommer den første lysende og farvestrålende reklame op i København. Reklamen var for Dewars Whisky, og den var sat op på en husgavl. Næste lysende reklame kommer op i 1910 for te-virksomheden Lipton, og siden da er der kun kommet flere til. I dag er det utænkeligt at gå gennem København og ikke se byen oplyst af elektriske lamper og lysende reklamer. Det har ændret ikke kun storbyens udseende, men også den måde hverdagslivet fungerer på for københavnere såvel som resten af den danske befolkning.