Har du overvejet din udendørsbelysning, er du sikkert stødt på ordet PIR sensor,
lyssensor, eller bevægelsessensor.

Uanset ordet, er det i daglig tale et udtryk for en bevægelsessensor, som er en Passive
InfraRed sensor.
PIR sensoren kan styre dit lys udenfor og også indendørs, mens du hverken skal tænde for
en kontakt eller sætte andet til for at kunne se. Lyset styres nemlig af bevægelse. Og skulle
nogen komme nær dit hjem, garage eller have, opfanger sensoren bevægelsen og tænder
straks selv for lyset.
Det gør det ikke bare bekvemt at kunne følge med i, om ubudne gæster, både mennesker og
dyr, skulle gå rundt på din grund. Men lige så praktisk er det, hvis du skal ordne et ærinde
udenfor i mørket og fx bærer på noget, idet lyset så selv tænder i det øjeblik, at du nærmer
dig.
Fordi lyset styres af bevægelse eller aktivitet foran sensoren, tændes det automatisk, men
slukker ligeledes også efter et stykke tid, når der ikke længere er nogen bevægelse at
opfange. I det store billede kan det både have en god effekt på indbrudstyve, da de nok ikke
ønsker afsløring ved at nærme sig yderligere ved det pludselige lys, og så er det samtidigt
en energivenlig måde at holde strømforbruget til din udendørsbelysning nede.

Placering af din PIR sensor

Inden du får din elektrikers hjælp til at opsætte din sensor, er det vigtigt at overveje, hvor du i
praksis har mest brug for lys med sensor funktion. Typiske steder, mange vælger at sætte en
PIR sensor op, er ved carporten, garagen, ved terrassen eller når man nærmer sig
indgangspartiet eller hoveddøren, hvor man oftest gerne vil undgå at stå og fumle efter
nøgler i mørket.

Når sensoren skal sættes op, skal du tage området du ønsker at kunne oplyse med i
beregning. Nogle sensorer kan opfange bevægelse hele vejen rundt om sig, men mange
vælger at sætte bevægelsessensoren lidt gemt i et hjørne, og til dette kan 180 graders
udsyn til sensoren sagtens være rigeligt til opgaven.
Måden, hvorpå PIR sensoren registrerer bevægelse fungerer bedst ved skrå passage forbi
sensoren for at undgå blinde punkter, og derfor kan sensoren med fordel både ude og inde
placeres lidt til siden, evt vægmonteret.

Udvalget af sensorer til styring af lys er stort, der findes mange gode modeller med
forskellige løsninger og funktioner alt efter den enkeltes behov. Der findes mulighed for at
justere niveauet af lys, tilføje timerfunktion- hvis du vil spare yderligere på elforbruget, og det
er desuden muligt at tilpasse sensorens udsyn til forskellige grader.

PIR sensor til inden- og udendørsbrug

Afhængigt af om du ønsker en sensor til indendørs eller udendørs brug, vil der være forskel
på modellen, og hvordan den i så fald bør monteres. En indendørs bevægelsessensor vil
være praktisk at have i rum, hvor du ikke opholder dig ad længere tid, fx ved en gang til
toilettet, en bagtrappe eller lign. hvor lyset kun er tiltænkt til brug ved kort gennemgang.
Og på den måde vil lyset altså kun aktiveres kort idet du passerer, og så slukkes igen kort
efter.

Monteringen af sensoren kræver altid omtanke for placeringen i rummet, således at intet
forstyrrer eller hæmmer sensorens udsyn. Afhængigt af modellen kan kravene til
opsætningen og placeringen i rummet variere.
Enkelte modeller findes trådløse og kræver kun batteri for at virke. En sådan
bevægelsessensor sidder fast på en mindre bagplade ved hjælp af en magnet, og her er det
kun bagpladen som skal skrues op på væggen. I tilfælde af at batteriet skal skiftes, tages
den af og klikkes let på igen.
Er det hensigten at din lyssensor skal placeres udenfor, er der lidt flere krav til modellen.
Idet, at din PIR sensor skal kunne holde til vind og vejr kræver det, at den er
modstandsdygtig overfor vand og skidt. Og dette skal medregnes, når sensoren skal
installeres således, at den ikke bliver placeret for udsat.
Nogle bevægelsessensorer kan være indbygget i udendørslamper, hvilket gør deres
placering mere beskyttet, men stadig med mulighed for at indstille dem efter ejerens
præferencer.

PIR sensor testen som afklarer dit valg

Er du endnu ikke afklaret i forhold til din PIR sensors egenskaber kan det være en god ide at
tage en test online. Der findes online værktøjer, som tilbyder en test, der fører dig gennem
PIR sensor- modellerne, hvor du kan få afklaret dit behov til din lyssensor og også få mere
viden omkring, hvilke muligheder og funktioner du i så fald kan få.
Det vil give mulighed for at få afklaret, hvilken model der bedst kan imødekomme specifikke
ønsker du måtte have, fx at modellen er batteridreven, og også klarlægge hvilke systemer,
der anbefales hertil.
Selvom der findes mange modeller og mærker med samme funktioner på markedet, har PIR
sensorer udmærket sig ved at have medtænkt design og farvevalg på sine modeller.
Så hører du til den design- bevidste type, som gerne ønsker at både kontakter, eltavle,
alarmsystem og PIR sensor taler sammen i designet, så har PIR sensoren sørget for at det
er muligt.
PIR sensoren fås i LK FUGA lignende design og i passende farver for at få sensoren til at
blende så æstetisk ind i boligen som muligt. Uanset om din nye sensor skal sidde indendørs
eller udenfor.

Skulle du efter test- værktøjet online stadig være i tvivl om valget af sensor, design eller
funktioner, vejleder vi hos Roskilde Fjordens El altid gerne for at sikre dig og dit hjem den
bedste løsning