Sådan gør du livet svært for indbrudstyven

Er du netop flyttet ind i dit nye hjem eller ønsker du mere sikkerhed i hverdagen, er der gode
råd at hente.

Her er 5 måder, hvorpå en eventuel indbrudstyv vil holde sig langt væk.

1.) Elektronisk nøgle

Hvis du gerne vil undgå at skulle komme hjem og stå og fumle i lommer og tasker efter
husnøgler, kan et rigtig godt alternativ være at udskifte din lås til en elektronisk dørlås.
I stedet for at skulle bruge en fysisk nøgle, vil du nemlig fremover blot skulle indtaste en
kode, og det kan gøre hverdagen både langt mere bekvemmelig, men også give mere
tryghed i forhold til risikoen for indbrud i hjemmet.
Med en elektronisk lås, vil du have din egen kode, som kun du og betroede kender til, og du
slipper samtidigt for aldrig nogensinde at miste en nøgle eller stå og mangle den i tilfælde af,
at andre får brug for at kunne låse sig ind.
Samlet set vil den elektroniske lås altså gøre hverdagen enklere, men den vil også øge
sikkerheden i hjemmet.
Ingen uvedkommende eller indbrudstyve vil kunne lirke en elektronisk lås op eller snuppe
din nøgle i et øjebliks uopmærksomhed.
Der findes tilmed både mulighed for at lave forskellige koder til personer og også tidspunkter,
hvilket vil gøre det næsten umuligt at gennemskue koden. Skulle uheldet alligevel ske, vil du
straks kunne ændre en kode. Endeligt findes der flere afskærmnings- muligheder ligesom
man kender det fra hæveautomater, som gør det meget svært for andre at kunne afkode,
hvad der bliver tastet på displayet af den elektroniske lås.

2.) Kameraovervågning

Kameraovervågning af hjemmet har alle dage været et godt værktøj til at få bugt med forsøg
på indbrud. De senere år er priserne på kamera overvågningsudstyr faldet, hvilket har gjort,
at flere private har valgt at gøre brug af det.
Har du monteret kameraer rundt omkring din bolig, har det ikke bare en afskrækkende effekt
på udefrakommende, men det giver flere gode fordele, som du sikkert også vil få nytte af.
Typisk vil de fleste sætte overvågningskameraet op ved indkørslen, indgangspartiet eller ved
hjemmets hoveddør, og således vil man kunne overvåge, hvem der færdes udenfor og være
forberedt inden man åbner.
Overvågningen kan oftest kombineres med et alarmsystem, som enten gemmer
optagelserne på en harddisk eller også kan du vælge en løsning, i tilfælde af at du ejer en
smartphone, som gør det muligt at få billeder eller direkte optagelse tilgængeligt via en app
på mobilen.
På den måde vil du hurtigt kunne opklare, om der er tale om et egentligt indbrud eller blot en
fejlalarm og føle dig tryg uanset, hvor du befinder dig på det givne tidspunkt.

3.) Elektriske gardiner

Mangler dit hjem gardiner eller skulle du have lyst til at udskifte de eksisterende, er det også
her værd at medtænke i din indbrudssikring. Der findes elektriske gardiner, som du kan
programmere således, at de selv lukker op for sollyset ved morgenstunden og igen
afskærmer for solen hen ad eftermiddag og aftenen. Gardinerne styres elektronisk i
hjemmet, men kan programmeres efter bestemte tider eller tidsintervaller og styres således
helt automatisk. Selv når du og familien er på ferie, vil en eventuel indbrudstyv straks få
indtrykket af at hjemmet er beboet og forhåbentligt opgive på forhånd.

4.) Bevægelsessensorer

Hvis du allerede har hørt om PIR- eller bevægelsessensorer, ved du nok også, at en sensor
kan have en rigtig præventiv effekt imod ubudne gæster.
Som det lyder af navnet bliver en bevægelsessensor sat i gang, når den registrerer
bevægelse. PIR kommer af Passive InfraRed og udløses idet, at den kan registrere varme
fra den bevægelse, som er inden for sensorens overvågningsområde. Og alt efter, hvordan
du vælger at indstille den, eller hvilke funktioner din model tilbyder, vil det være muligt at
vælge om den skal igangsætte lys, så snart sensoren aktiveres, eller om den skal give signal
til hjemmets alarmanlæg.
Der findes både bevægelsessensorer til inden- og udendørs brug, hvilket gør en sensor
rigtig god til indbrudssikring. Og muligheder er mange, hvorfor der både findes
alarmselskaber, som har deres foretrukne mærke, men også et hav af andre gode
bevægelsessensorer, som din elektriker hurtigt vil kunne montere, hvor det ønskes.

5.) Tyverialarm

Som nævnt vil en sensor og også kameraovervågning ofte kunne tilkobles hjemmets
alarmanlæg. Dette uanset, om du vælger en tyverialarm gennem et vagtselskab eller selv
ønsker at være i kontrol over din løsning. Der kan være fordele og ulemper ved begge og
den store forskel ligger hovedsageligt i, at du ved et vagtselskab betaler for et abonnement
foruden din tyverialarm.
Ønsker du ikke at være bundet op hos et bestemt selskab, kan du sagtens selv
sammensætte en løsning, som bør kunne forhindre de fleste indbrudsforsøg eller lysten
hertil. Vælger du denne måde, vil du typisk blive alarmeret ved en besked på din mobil eller
naturligvis ved at en sirene går i gang i hjemmet. LIgeledes vil tilknyttede enheder som
overvågning og sensor også underrette dig og på den måde vil det være op til dig, eller
indviede naboer at rykke ud og tilkalde politiet, hvis tyverialarmen pludselig aktiveres.
Så spørgsmålet er ofte, om du går mest op i bekvemmeligheden ved at lade et selskab om
affæren, eller om du hellere vælger den økonomiske løsning.

Selvom alarmselskaber gerne selv ønsker at installere firmaets alarm, kan de fleste alarmer
sættes forholdsvis hurtigt og enkelt op. Det skal dog understreges, at et alarmanlæg kun må
tilsluttes af en elektriker, hvis anlægget kræver tilslutning til den faste 230 V installation.
Vores generelle anbefaling er derfor altid at lade sig rådføre af fagfolk for at sikre vores
kunders optimale sikkerhed og tilfredshed