Mennesket har altid kendt til elektricitet. Det er nemlig elektricitet, der får det til at tordne og lyne. Det var dog først i begyndelsen af 1800-tallet, at vi begyndte at opdage og eksperimentere med elektricitetens mange muligheder.
I dag tager vi let for givet, at vi har adgang til strøm i alle døgnets timer. Her får du derfor en tur gennem elektricitetens historie og får svaret på, hvornår el blev opfundet.
Tilbage til oldtiden
I oldtiden var det kendt, at en særlig type jernmalm, i dag kaldet magnetjernsten, kunne tiltrække jernstykker. Ved at stryge en magnetjernsten langs en jernstang ville stangen blive magnetisk. Det er derfor allerede i oldtiden, at mennesket eksperimenterer med elektricitet.
Elektricitet fik sit navn tilbage i Grækenland omkring år 600 f.v.t. På den tid var det allerede udbredt viden, at man ved at gnide uld mod rav, kunne få rav til at tiltrække fnuller. Den særlige kraft blev navngivet elektricitet, fordi det græske ord for rav er elektron.
Den første maskine kommer til
Indtil 1670 havde man kun kunne lave elektricitet ved med håndkraft at gnide blandt andet rav med uld. Otto von Guericke fremstiller den første elektrisermaskine i 1670; en maskine der kan lave elektricitet.
De fleste elektrisermaskine var blot underholdning for de adelige, og de havde ikke andet formål end som legetøj. Under deres udforskning af elektrisermaskinerne gjorde de adelige dog samtidig mange nye opdagelser omkring elektricitetens væsen.
I dag kan du finde elektrisermaskiner til fremstilling af statisk elektricitet i de fleste skolers fysiklokaler.
Fra frølår til batterier
Hvor elektricitet tidligere var underholdning, bliver det pludselig brugbart med Voltas opfindelse af batteriet i 1800. Volta tog udgangspunkt i lægen Galvanis eksperimenter med frøer. Galvani opdagede, at han kunne få døde frøers lår til at spjætte, hvis han berørte låret med to forskellige metaller.
De døde frøer bliver løsningen på, at man tidligere ikke kunne få konstant strøm. Ved at bruge kobber og zink som metaller kunne Volta ved hjælp af filt vædet med syre skabe en stabil strøm med lav spænding.
Danske H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
Da den danske fysiker H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen i 1820, tager videnskaben et ekstra skridt.
Ørsted konstaterede, at en magnetnål slår ud, når en metaltråd med strøm gennem kommer nær nålen. Det er her forbindelsen mellem elektricitet og magnetisme opdages, hvor det tidligere var betragtet som 2 separate ting.
Opdagelsen af forbindelsen mellem magnetisme og elektricitet leder den engelske videnskabsmand Faraday videre. Han fremstiller en form for transformator, der udnytter magnetisme til at skabe elektricitet via induktion.
På dette tidspunkt i slutningen af 1800-tallet har vi derfor den grundlæggende viden om:
- Batteriet
- Elektromagnetisme
- Induktion
Siden da er det kun gået fremad, og i dag er lettilgængelig strøm blevet allemandseje.
Hvad var Thomas Edisons rolle i opfindelsen af el?
De fleste nævner Thomas Edison som opfinder af det elektriske lys. Det er dog en myte. Der fandtes allerede flere patenter på elektrisk lys fra andre opfindere på samme tid, som Edison eksperimenterer med elektricitet.
Edison får dog en særlig indflydelse på det elektriske lys’ udbredelse. I 1870’erne opfinder Edison både jævnstrømsgeneratoren og den allerførste funktionelle elpære. Hans opfindelser bliver særligt efterspurgte, og i forlængelse af succesen tager Edison patent på et el-distributionssystem.
Få år efter i 1881 sørger Edison for at levere strøm til 59 kunder i New York, mens hans opfindelse jævnstrømsgeneratoren bliver solgt til hele Amerika.