Vi skal alle forberede os på, at vores elregning bliver højere, og der er mange grunde til stigningen. Sammenlignet med sidste års elregning kan du ende med at betale 30% mere i samme periode i år.

elpriser rigtigt

Der er flere faktorer, der har gjort, at priserne på el er eksploderet det seneste år. Her gennemgår vi de vigtigste – og hvad du kan gøre for at minimere dit strømforbrug, mens prisen på el er højest.

En varm og vindstille sommer

Det er både private og virksomheder, der kan mærke at priserne på el og gas stiger markant. Elprisen var på sit laveste i foråret 2020, men en kombination af stigende priser og Corona-krise har betydet en større elregning. Derfor føles stigningen i pris også større, fordi vi kom fra en meget lav pris.

Det siger sig selv, at du bruger mere strøm om vinteren end om sommeren. Om sommeren er der flere timer med dagslys, så det ikke er nødvendigt at tænde for lamperne rundt omkring i hjem og på arbejdspladser.

Samtidigt opholder vi os mere inde, mens temperaturen falder, og det kan også betyde meget for din elregning – særligt hvis du varmer dit hjem om med elektricitet.

Prisen på el er også steget, fordi vores sommer har været meget varm og vindstille. Det har derfor ikke været samme produktion af el fra vind- og vandkraft, som der har været de tidligere år.

Stigning i prisen på naturgas

Prisen på naturgas er steget markant, fordi der er tale om en fossil energikilde. Det er dyrt at producere el med et gasfyret kraftværk, og det er den dyreste el-produktion, der bestemmer prisen på strømmen generelt.

Din pris på naturgas er seksdoblet på kun ét år. Normalt vil vi i Europa trække på lagre med naturgas, når forbruget stiger i vintertiden, men lagrene er ikke fyldte.

Oveni har Rusland begrænset salget af naturgas til vores del af verden, hvorfor priserne på naturgas er steget markant.

Hurtigere gang i hjulene end forventet

Da Corona-krisen ramte, blev der med det samme skruet ned for forventningerne til produktion og økonomisk vækst. Det har dog vist sig, at der er kommet hurtigere gang i produktionen end forventet.

Det er positivt, at der er gang i hjulene igen, men det betyder også, at producenterne af el ikke har kunne følge med. Vi bruger derfor mere energi, end der var beregnet, så efterspørgslen på både gas og el er steget – sammen med prisen.

Sådan kan du spare penge på elregningen

Vil du gerne minimere stigningen på din elregning, er der flere ting, du selv kan gøre:

  • Få et overblik over dit forbrug, og hvor du selv kan gøre en indsats.
  • Husk at slukke for lyset i rum, du ikke opholder dig i.
  • Sluk for alle elektriske produkter og enheder, der står på standby, når du ikke bruger dem eller er hjemme.

Der er dog god indikation for, at du kan forvente faldende elpriser i det kommende år. Det er en kombination af ændrede vilkår efter Corona-krisen og mere grøn produktion af el, der gør prisen billigere og mere bæredygtig.