De findes i de fleste af vores elektroniske hjælpemidler fra smartphonen i din lomme til fjernbetjeningen i stuen. Batteriet er en stor hjælp, der gør det nemt at få adgang til strøm, når det er nødvendigt. Men hvordan fungerer et batteri? Her kan du få svaret på, hvordan batterier fungerer, og hvordan vi fik skabt batteriet til at begynde med.
Hvor kommer batteriet fra?
Der findes i dag et utal af forskellige batterier fra de klassiske runde og aflange, de helt små til høreapparaterne og de store bilbatterier.
Du tænker måske, at batteriet er en ny opfindelse, men de første batterier stammer helt tilbage fra 200 år f.v.t. Batterierne er fundet i det tidligere Mesopotamien, nu Iran. I dag ved vi stadig ikke, hvad batterierne har været brugt til, og det er først i det 18. århundrede, at de første batterier lig dem, vi kender i dag, ser dagens lys.
Efter de første indledende eksperimenter med batterier tager udviklingen fart, så vi i dag står med batterier i mange former, størrelser og styrker, der bruges til et væld af elektroniske hjælpemidler.
Batteriets opbygning
Grundlæggende virker alle batterier på samme måde, hvor batteriet har 2 poler: minus og plus. Du vil kunne aflæse polerne på de fleste batterier, hvor de er opgivet via symbolerne for plus, +, og minus, -. De 2 poler har forskellig ladning, og det giver en forskel i spændingen.
Før vi kan dykke ned i, hvordan batteriet virker i praksis, så skal du først forstå, hvordan batterier er bygget op.
Et batteri består af en form for beholder ofte i enten plastik eller metal. Inde i selve beholderen findes 2 forskellige elektroder, henholdsvis en katode og en anode. Katoden er forbundet med batteriets positive pol, mens anoden er forbundet med den negative pol.
Elektroderne, anoden og katoden, er adskilt inde i beholderen med en væg, så strømmen ikke kan løbe mellem de 2 poler indvendigt i batteriet.
Elektrolytten er forbindelsen
Den elektriske ladning skal dog stadig kunne bevæge sig, for ellers producerede batteriet ikke strøm. De 2 poler i batteriet er ikke forbundet direkte, men i stedet forbundet med en elektrolyt. Elektrolytten består af et bestemt slags stof, der gør det muligt for den elektriske ladning at bevæge sig fra den ene pol til den anden.
Tidligere var elektrolytten i batterier ofte i flydende form, men med tiden har videnskaben udviklet elektrolytter af fast stof. På en måde undgår vi, at der findes flydende stoffer i batterier, der kan sive ud.
Sådan virker batteriet i praksis
Når du eksempelvis sætter et passende batteri i fjernbetjeningen, så starter en kemisk reaktion op inde i batteriet. Katoden, der er forbundet med den positive pol, begynder at frigive elektroner. Elektronerne vil anoden gerne optage, og derfor løber elektronerne fra katoden til anoden.
Strøm er kort og godt elektroner, der bevæger sig, og derfor opstår der elektricitet i batteriet, som fjernbetjeningen bruger, når du trykker på knapperne.
Med tiden vil batteriet ikke længere virke, og det skyldes, at katoden enten ikke kan afgive flere elektroner, eller at anoden ikke kan optage flere. Derfor skal batteriet skiftes ud med jævne mellemrum.