Efter EM-landskampen i fodbold Danmark mod Finland er det de færreste danskere, der ikke har set eller hørt om, at Christian Eriksen fik hjertestop og faldt om på banen. Hjertestoppet blev heldigvis afværget hurtigt med ét enkelt stød fra en AED.
AED er en forkortelse for Automatisk Ekstern Defibrillator, men den kaldes også almindeligvis for en hjertestarter. Hjertestarteren kan redde menneskeliv, men hvordan fungerer den? Her gennemgår vi, hvordan en hjertestarter virker, og hvornår den kan være afgørende for at redde andres liv.
Hvad er en hjertestarter?
En hjertestarter en et apparat, der kan ”genstarte” et hjerte, hvis der sker et hjertestop. Gennem de seneste år er der blevet sat hjertestartere op rundt omkring i landet, så de altid er indenfor rækkevidde. De hænger ofte på arbejdspladser og offentlige steder, så du altid kan få adgang, hvis uheldet er ude. Hjertestarteren virker ved at sende et eller flere stød gennem brystkassen, så hjerterytmen genskabes. Det betyder hjertet igen pumper blod ud med en regelmæssig rytme, og der ikke sker yderligere skader, fordi muskler og særligt hjernen får ilt nok. AED’en er en automatisk maskine, der guider dig, og selvom du ikke før har prøvet en hjertestarter, kan du redde liv med én.
Hjertet er afgørende for dit liv
Hjertet er et af vores vigtigste organer, der sørger for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det har forskellige kamre, der samarbejder med at pumpe blodet først forbi lungerne, så det kan blive iltet. Derefter sender hjertet det iltede blod ud i kroppen, så væv, muskler og organer får ilt og næringsstoffer.
Symptomerne på et hjertestop er, at personen:
- Bliver bevidstløs.
- Holder op med at trække vejret.
- Ikke har en registrerbar puls.
Hvis du oplever eller ser symptomerne, er det med at handle. Først skal du ringe 112, og der skal sendes bud efter en hjertestarter. En hjertestarter kan nemlig redde liv, hvis den bruges i de rigtige situationer.
Derfor virker en hjertestarter mod hjertestop
Der findes to forskellige slags hjertestop, hvor hjertestarteren virker ved den ene slags. De to tilstande er:
- Asystoli: Der er ingen elektrisk aktivitet i hjertet, så hjertemusklen ikke kan trække sig sammen.
- Hjertekammerflimren også kaldet ventrikelflimren: Hjerterytmen bliver for hurtig eller så uregelmæssig, at hjertet ikke kan pumpe blodet rundt.
Hjertestarteren kan kun hjælpe i tilfælde af hjertekammerflimren eller ventrikelflimren. Det skyldes, at hjertet stadig slår, men gør det på en uhensigtsmæssig måde. Med en hjertestarter sender du et eller flere kraftige stød gennem brystkassen, så hjerterytmen genoprettes. Det var eksempelvis den type hjertestop, som fodboldspilleren Christian Eriksen var udsat for.
Husk at handle hurtigt
Det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du ser symptomer på hjertestop. Får hjernen ikke ilt i 30 sekunder, vil personen blive bevidstløs. Efter 2 til 3 minutter vil hjernen begynde at tage skade, hvis den ikke får ilt, og efter 4 til 6 minutter er der stor risiko for hjerneskader eller i værste fald dødsfald. Du skal derfor handle, mens der stadig er tid.
Sådan bruger du en hjertestarter
Hjertestarteren er automatiseret, så alle stort set kan bruge den i tilfælde af hjertestop. Der er en start-knap, der automatisk sætter gang i en procedure. Maskinen guider dig i, hvordan du skal placere to elektroder på brystkassen, der skal registrere hjerterytmen. Hvis hjerterytmen er hurtig og uregelmæssig – og derfor hjertekammerflimren, vil maskinen gøre klar til, at du kan give personen elektrochok til hjertet. Giver hjertestarteren besked på, at der skal stødes, skal du trykke på knappen, så hjertet får det nødvendige stød til at ”genstarte”. Du skal blive ved med at følge hjertestarterens anvisninger, indtil professionelle er dukket op på ulykkesstedet. Nogle vil vågne op efter et enkelt stød, som det skete med Christian Eriksen, mens andre måske kræver flere stød i kombination med Hjerte-Lunge-Redning.