Mobilen er løbet tør for strøm, og der er ingen stikkontakter i nærheden. Hvad gør du så? I dag er det intet problem, når du skal sikre dig, at dine elektroniske gadgets altid kan blive opladt på farten. Du skal nemlig bare have en powerbank med i tasken.

Men hvad er en powerbank? Og hvordan fungerer de? Her kan du få et overblik over powerbanks, hvad der gør dem effektive, og hvordan de i bund og grund virker.

powerbank

Hvad er en powerbank?

Når der ikke er stikkontakter indenfor rækkevidde, kan du oplade din smartphone og andre elektroniske enheder med din powerbank – uanset hvor du befinder dig. En powerbank er et slags genopladeligt batteri, som det er muligt at oplade dine USB-enheder med. Med det smarte udstyr kan du blandt andet oplade:

  • Smartphones
  • Tablets
  • Digitale kameraer
  • Løbeure
  • GPS
  • GoPro kamera
  • Bluetooth højtalere
  • Bærbare computere

Du kan med fordel huske powerbanken, når du skal på ferie, flyve langt, besøge festivaler eller bare ud i det blå med sikkerhed for, at der er strøm nok til hele dagen på din mobil eller andre enheder.

Hvordan fungerer en powerbank?

Selvom powerbanken kan sammenlignes med et genopladeligt batteri, så er der forskelle. Inde i powerbanken sidder batterier, der fungerer som du kender dem fra lommelygten eller køkkenvægten.

Batterierne er genopladelige og integreret i skallen til powerbanken. Du kan dog ikke bare tage selve batterierne med dig på farten, for det kommer du ikke langt med.

Selve skallen af powerbanken er udstyret med én eller flere USB-udgange, hvor du kan sætte opladere direkte til. Har din model flere USB-udgange, kan du oplade flere enheder på én og samme tid.

En powerbank er derfor en form for større genopladeligt batteri, hvor der er integreret USB-stik til opladning af elektroniske enheder.

Sådan lader du en powerbank op

Powerbanken har ikke uendeligt med kapacitet, og derfor vil den også løbe tør for strøm, som du bruger den. De fleste modeller vil løbende markere batteriniveauet, så du ved, når det er tid til at lade den op igen.

Når du skal oplade din powerbank, skal du bruge en stikkontakt eller din computer eller bærbars USB-udgang. Nogle modeller har et indbygget solcellepanel, du også kan bruge til at oplade din powerbank med, men oftest skal du bruge en stikkontakt, når det skal gå stærkt.

Sørg for at din powerbank er fuldt opladt, før du tager den med dig, hvis du vil være sikker på at have strøm nok til at lade enheder op undervejs.

Som udgangspunkt kan en powerbank oplades i alt 500 gange, før du kan opleve hurtigere energitab. Når den begynder at miste energi, er det tid til at overveje at købe en ny.

Sådan oplader du din smartphone og elektroniske enheder med en powerbank

Det er nemt og ligetil, når du skal oplade dine gadgets på farten med en powerbank. Det er dog vigtigt, du husker selve opladerkablet, et USB-A standardkabel, hvis du skal oplade dine enheder. Opladerkablet sættes direkte i powerbankens USB-udgang, og herefter kan du tilslutte din enhed, så den kan lades op.

Hvis din enhed kræver større strømkapacitet eller en mere kraftig opladning, end din powerbank kan tilbyde, kan det resultere i problemer. Derfor bør du altid tjekke om din model kan trække særligt bærbare og lignende, før du slutter dem til.

Nogle modeller på markedet er udstyret med en Quick Charge-funktion. Det betyder, at den hurtigere kan lade din smartphone op, så du kan komme videre.

Hvor mange opladninger indeholder en powerbank?

Det er afhængigt af powerbankens mAh, hvor mange opladninger den indeholder. Forkortelsen mAh for milliampere-timer er en betegnelse for størrelsen af din powerbank, og det angiver hvor meget strøm, den kan lade dine gadgets op med.

Det er dog ikke altid nok at kigge på mAh, hvis du vil have et overblik over kapaciteten. Det afhænger også af typen af elektronisk udstyr, hvor mange opladninger powerbanken kan klare. En tablet eller bærbar kræver en hel del mere strøm end eksempelvis en smartphone.

En almindelig smartphone vil kræve omkring 1.800 til 2.000 mAh for en fuld opladning. Har din powerbank derfor 10.000 mAh, vil den kunne lade en smartphone op cirka 5 gange.

Hvis der skal bruges mellem 1.800 til 2.000 mAh til at lade en smartphone op, så kan følgende beregning hjælpe dig med at finde den rigtige powerbank til dine behov:

  • 2600 mAh giver 1 opladning
  • 5200 mAh giver 2 opladninger
  • 7800 mAh giver 3 opladninger
  • 10400 mAh giver 4 opladninger
  • 20000 mah giver 7 opladninger

Du skal dog også tage højde for strømtab under opladningen, og hvor slidte batterier dine elektroniske gadgets har. Det kan nemlig nedsætte antallet af mulige opladninger.

Hvilken powerbank er bedst?

Det er meget afhængigt af dine behov, hvilken model på markedet der er bedst. Derfor kan du med fordel vurdere følgende parametre, før du køber en smart powerbank:

  • Størrelse: Skal den være lille og kompakt?
  • Kapacitet: Har du behov for mange mAh, eller kan du nøjes?
  • Enheder: Hvilken slags enheder skal du oplade? Smartphones eller bærbare?
  • Robusthed: Skal den kunne tåle lidt af hvert?
  • Pris og behov: Har du brug for den mest avancerede model, eller er den både for dyr og unødvendig?

Når det kommer til designet af din powerbank, så er der et væld af forskellige modeller på markedet. Generelt er de ofte på størrelse med en moderne smartphone, så de er til at få plads til i tasken eller lommen.

Du kan dog også finde modeller, der passer til dine behov: Nogle er små og kompakte og lette at have med på farten, mens andre er større med mere power til længere ture.

Nogle modeller er udstyret med ekstra smarte funktioner. Det kan eksempelvis være en praktisk indbygget lommelygte eller solcellepanel, der automatisk lader powerbanken op i solskin.

Kast dig endelig over de spændende powerbanks, for de gør kun livet med smarte elektroniske gadgets lidt lettere.