De fleste har behov for at have lamper til at lyse op, når solen går ned, eller når man har brug for at kunne se ekstra godt. De fleste el-opgaver er for omfattende, besværlige og farlige til, at du selv må kaste dig over dem. Det gælder dog ikke tilslutning af lamper, som du gerne selv må ordne.

Her gør vi det nemt og overskueligt, hvis du selv vil sætte en lampe til, og hvor du eventuelt kan få hjælp, hvis du ikke selv vil fumle med ledningerne.

Sådan tilslutter du en lampe

Inden du går i gang med tilslutning af en lampe, skal du først sikre dig, at du har slukket for din strøm på din gruppetavle. Ofte er det ikke nødvendigt at tage strømmen i hele bygningen, før du kan hænge en lampe op.

Det er dog vigtigt, at strømmen er helt slukket ved det lampeudtag, som du vil arbejde med. Du kan tjekke om strømmen er slukket ved at anvende stikkontakter til andre lamper eller andet i rummet, der skal stoppe med at virke. Har du en spændingstester, kan du også anvende den til at se, om der stadig er strøm, eller om du succesfuldt har fået slukket inden tilslutning af lampe.

Når du har slukket for strømmen på din eltavle, kan du gå i gang med at arbejde med lampeudtaget uden risiko for at få stød og få tilsluttet din lampe let og bekvemt.

Find dit lampeudtag

I dit hjem vil du kunne finde flere steder, hvor der er udtag til lamper. De sidder oftest i vægge eller i loftet, hvor selve det indre er skjult af en plastikbeskytter. I plastiklåget, der kan fjernes, er et hul, hvor ledningen kan løbe ud og hen til din lampe, når du har sat alting sammen.

Tilslutning af lampe i lampeudtag foregår på følgende måde:

  • Du skal fjerne cirka 4 cm af plastikkappen, der beskytter de indre ledninger til din lampe.
  • Fjern omkring 6 mm af isoleringen på de mindre ledninger, så du kommer ind til kobbertrådene.
  • Sno kobbertrådene sammen for hver ledning, så de er lettere at kontrollere og adskille fra hinanden.
  • Nu kan du sætte ledningerne op i dit lampeudtag, hvor du som udgangspunkt ofte kun skal bruge nullederen og mellemlederen.
  • Det er vigtigt, du bruger den rigtige farve ledning, når du sætter dem i udtaget. Typisk vil du udelukkende skulle bruge den blå og den brune ledning, hvor den brune skal i M1 eller mellemlederen, mens den blå skal sættes i N eller nullederen.
  • Sørg for, at ledningerne er skruet godt fast, før du igen dækker udtaget med plastikbeskytteren.

Når du er sikker på, at du har sat alting korrekt op, kan du forsøge at tænde på din gruppetavle. Hvis der er lys i pæren, er du lykkedes.

Få hjælp til tilslutning af lampe

Hvis du ikke selv har erfaring eller lysten til at stå på stiger og rode med ledninger, så kan du altid få professionel assistance af Fjordens El. Vi kommer ud til både store som små opgaver, og vi ordner også gerne tilslutning af lampe for dig.