Hvordan virker en lysdæmper?

En lysdæmper kan være med til at skabe en hyggelig og ikke mindst behagelig belysning i dit hjem. Når aftenen går på hæld, kan du skrue ned for lysstyrken, så lamperne ikke skærer i øjnene. Samtidigt kan der være penge at spare på elregningen, hvis du får installeret lysdæmpere i dit hjem.

lysdaemper

Her får du en gennemgang af, hvad en lysdæmper er, hvordan de virker, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til at få lysdæmpere i eget hjem.

Hvad er en lysdæmper?

En lysdæmper er en ekstra funktion til dine lyskilder, så du kan justere styrken på lyset. Styrken justeres ved, at den elektriske spænding ændres. Når spændingen justeres til lavere end den faste 230 V i stikkontakterne, vil pæren også lyse mindre kraftigt.

Det er ikke så afgørende, hvilken pære du har, da du både kan få dæmpbare halogenpærer, LED’er og sparepærer. Det er dog kun halogenpærer, du kan regne med altid virker med dine lysdæmpere i hjemmet. LED-pærer og sparepærer vil ikke altid fungere med din lysdæmper, så husk at tjekke, om din ønskede lysdæmper kan kontrollere LED- og sparepærer.

Samtidigt sparer du på strømforbruget, hvis du dæmper dit lys med halogenpærer. Besparelsen er dog ikke tilsvarende den styrke, du skruer ned til, så du sparer ikke halvdelen af prisen på strøm, hvis lysstyrken kun er på halv styrke

Hvilken lysdæmper skal jeg vælge?

Skal der etableres en ny lysdæmper, så skal du have en professionel ud at hjælpe dig.

Er der gået koks i systemet med en eksisterende lysdæmper, så må du selv skifte den ud men det anbefales altid at bruge en profesionel hvis du ikke er tryg ved opgaven.

Når du skal vælge lysdæmper, så skal den fungere med den lyskilde, du har. Mange af de nyere modeller på markedet kan selv justere ind efter den type af lyskilde, de er tilsluttet. Der er dog en begrænsning for alle lysdæmpere på, hvor mange watt eller energi den kan regulere

I dag findes der også smarte løsninger, hvor du integrerer dit lys, som en del af et intelligent hjem. Du kan derfor justere og styre dine lyskilder direkte fra dine enheder, når de er forbundne med internettet. Det kræver dog en særlig type WiFi-LED-pære, der kan forbindes med din lysdæmper, så du rent faktisk kan bruge funktionen.

Har du brug for hjælp til at finde den rigtige løsning til dine behov, så kontakt os endelig. Vi er altid klar med et godt og professionelt svar på dine spørgsmål.

Sparer du strøm med en lysdæmper?

Ja, du kan godt spare penge på elregningen, hvis du vælger at få installeret en lysdæmper til dine lyskilder. Besparelsen afhænger dog af pæren, hvor mange lyskilder der kan dæmpes, lysdæmperens kvalitet, og hvilken styrke lyset indstilles til.

Pæren har afgørende betydning, fordi en 50W halogenpære koster mindre på bundlinjen end en 7W LED-pære.

Har du mange lyskilder, du kan kontrollere, kan du have god succes med besparelser på el. Men skruer du ikke ned for lyset, har det ikke nogen effekt på regningen.