Hvis du ikke selv set dem på vejene, så er salget af elbiler steget markant de seneste år. De smarte hybridbiler har længe været populære, men i dag er hver femte bil, der bliver solgt eller leaset, en ren elbil.

Kombinerer du antallet af hybridbiler og elbiler, så er der i 2021 blevet solgt flest miljøvenlige biler indtil nu ifølge tal fra De Danske Bilimportører. Det er en positiv udvikling mod en grønnere fremtid, og her kan du læse mere om, hvorfor det kun bliver mere og mere almindeligt at vælge en elbil.

Derfor er elbiler blevet populære

EU har skruet op for kravene til den grønne omstilling, og der spiller udledning fra biler en stor rolle. Det har været med til at sætte gang i salget af rene elbiler, der kun skal bruge strøm, før du kan køre omkring.

Det har taget tid at udvikle og producere smarte elbiler, der er mulige at købe for de fleste almindelige mennesker. Flere bilproducenter er derfor kommet med på markedet af elbiler, der ellers har været domineret af enkelte store spillere.

Med flere muligheder på markedet fra kendte bilmærker som Skoda, VW, Audi og Hyundai er det blevet nemmere for forbrugerne at få fingre i en elbil.

Hvad kan have konsekvenser for salget af elbiler?

Selvom salget af elbiler stiger stødt, så er der også nogle ting, der kan forhindre, at flere skifter over til de grønnere og mere miljøvenlige biler.

Problemer med levering

For det første er der stor usikkerhed på leveringsmulighederne. Mange af de elbiler, der er blevet købt, bliver først leveret langt senere.

Grunden til de lange leveringstider er, at producenternes underleverandører har problemer med at få de rigtige dele. Der kan derfor være en lang ventetid, hvis du vil have en grøn bil, hvilket kan afskrække nogle købere.

Infrastruktur med opladning

For det andet kan det være problematisk at finde en ladestation. I dag kan du få installeret en ladestation hjemme ved din bolig, og de findes flere steder ved boligbyggerier og parkeringspladser.

Der er dog behov for øget fokus på infrastrukturen, hvor ladestationerne er både hurtigere og lette at finde. Det skal være nemmere for ejerne at lade deres biler op, hvis elbilerne for alvor skal indtage de danske landeveje.

Høje priser

For det tredje er det stadig svært at finde mindre og billigere biler, hvis du ikke har et stort budget. Flere og flere producenter kommer med på markedet, men det tager tid, før bilerne bliver udviklet til den almindelige forbruger.

Der kommer dog kun flere og flere billigere og smarte modeller, der kører på ren strøm, så du også kan køre grønt.

Skal du have installeret en ladestation?

Det er nemmest, hvis du har din egen ladestation, når du ejer en elbil. Din bil kan lade op, når den står hjemme i garagen eller carporten, så den er klar, når du sætter dig ud igen næste morgen.

Vi kan fra Fjordens El hjælpe dig, hvis du skal have installeret en ladestation til din elbil. En autoriseret elektriker kan sørge for at trække strømmen ud og gøre klar, så det er nemt at få sat en ladestation op der, hvor du har brug for den.